TV2 Nord's Avatar

TV2 Nord

@tv2nord.dk

Den eneste officielle TV2 Nord-profil ☝️ ✅ Nyheder om og for Nordjylland. Profilen poster automatisk de nordjyske nyheder. Henvendelser og tip leveres bedst på redaktion@tv2nord.dk eller via tv2nord.dk/tip

295
Followers
3
Following
11,919
Posts
21.11.2024
Joined
Posts Following

Latest posts by TV2 Nord @tv2nord.dk

Preview
Landet delt i to - Nordjylland får blodregn, andre får sol En front er her til morgen gået i land langs Vestkysten. Den bringer lidt regn med sig og vil bevæge sig tværs over landet frem til eftermiddagstimerne. Det vil dog efterhånden mest være den nordlige halvdel af Jylland, som mærker til regnvejret, mens Fyn og Østdanmark går fri eller blot får enkelte dråber. Det vil også være Syd- og Østdanmark, som i perioder kan få solen at se. Temperaturerne vil i syd- og østlige egne nå op mellem 10 og 14 grader, mens Midt- og Nordjylland vil nå op mellem 5 og 10 grader. Dermed er lørdagsvejret nærmest delt i to over landet. Lørdag morgen befinder regnvejret sig ned gennem Jylland. Samtidig er luftmassen over Danmark fyldt med sandstøv, som stammer helt fra Sahara. Sammen med regnvejr er det opskriften på fænomenet blodregn. Det betyder, at regndråberne indfanger sandstøvkornene på sin vej ned, hvorved regnen efterlader en rødlig nuance på de overflader, den rammer. Det kan dermed give beskidte vinduer, som kunne trænge til en vask efter lørdagens regnvejr.

Landet delt i to - Nordjylland får blodregn, andre får sol

07.03.2026 09:18 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Bil blokerer spor på motorvej efter uheld Der er sket et uheld på E45 Nordjyske motorvej mellem afkørslerne mod Støvring N og Svenstrup. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. Uheldet er sket i nordgående retning. På grund af uheldet er det ene spor spærret, da bilen holder lidt ude i højre spor. Uheldsstedet er ikke sikret.

Bil blokerer spor på motorvej efter uheld

07.03.2026 09:13 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Forrygende stime: Ehlers gør det igen Nikolaj Ehlers var på pletten igen med både mål og assist, da hans hold, Carolina Hurricanes, natten til lørdag besøgte Edmonton Oilers i verdens stærkeste hockey-liga, NHL.  Med indsatsen nærmer den nordjyske NHL-stjerne sig historiebøgerne i klubben.  Carolina Hurricanes vandt kampen 6-3, men startede ellers opgøret med at komme bagud. Efter en udligning var det Nikolaj Ehlers, som efter 12 minutter bragte Carolina på vinderkurs med scoring til 2-1, og derefter så Ehlers og holdet sig ikke tilbage, men holdt sig i front resten af opgøret.  Nikolaj Ehlers' assist kom i starten af 2. periode, da han satte Jordan Martinook op til scoring til 3-1.  Scoringen var Nikolaj Ehlers' mål nummer 20 i sæsonen som helhed, hvoraf de 12 nu er faldet efter nytår - inklusiv to hattrick, som bringer ham op på i alt syv hattrick i NHL-karrieren.  Målet var samtidig Ehlers' femte mål i en serie, hvor holdet har spillet tre udekampe i træk. Kun tre andre spillere i Carolinas historie har scoret flere mål i tre udekampe på stribe.  Den aalborgensiske hockeystjerne sniger sig samtidig ind i en anden Carolina-statistik: Kun tre andre spillere har i løbet af de seneste 25 år nået 20 mål i en sæson hurtigere end Ehlers.  Med sejren topper Ehlers & Co. Øst-konferencen i NHL. Der resterer 20 kampe, før Carolina runder grundspillet af 15. april. 

Forrygende stime: Ehlers gør det igen

07.03.2026 08:37 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
En dag i Sólbjørg Jakobsen liv: Hvad laver hun egentligt? Sólbjørg Jakobsen bor i Vestbjerg, men bruger mange af sine vågne timer på Christiansborg. Liberal Alliances ordfører skal derfor ofte meget tidligt op, når hun skal på arbejde. Men hvad laver hun egentligt på Christiansborg? Det spørgsmål har TV2 Nords reporter Philip Holm Johansen sat sig for at besvare. Se med i videoen herover, hvor du får et indblik i den nordjyske politikers hverdag.

En dag i Sólbjørg Jakobsen liv: Hvad laver hun egentligt?

07.03.2026 08:01 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Hollandsk fløjspiller har haft det svært efter skade I midten af februar snakkede TV2 Nord med hollandske Alec Smit, der var lykkelig over sin tid i Aalborg Håndbold, efter han blev hentet til klubben som erstatning for Patrick Wiesmach, der i den igangværende sæson har været gennem en større skulderoperation. Inden Aalborg ringede, var Alec Smit nemlig klubløs, og han havde altså ikke selv regnet med, at det ville være aalborgenserne, der ville give ham en chance. Efter kort tid i Aalborg blev hollænderen desuden udtaget til EM for det hollandske landshold, hvilket han selv fortalte, var på grund af den aalborgensiske håndboldklub, og at han var meget taknemmelig. Dog gik der ikke lang tid fra, at han havde den snak med TV2 Nord, til at han pludselig røg i gulvet i smerte i weekendens kamp mod HØJ Elite. Her pådrog Alec Smit sig en korsbåndsskade, og han er derfor ude i det næste års tid. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været svært. Jeg følte, at jeg var i et godt flow, og jeg nød virkelig også hverdagen her i klubben. Nu er det så en knæskade, som tager nok et år, og som ikke er kommet på det bedste tidspunkt, selvom der aldrig er et godt tidspunkt til det, men det gav selvfølgelig også nogle overvejelser til fremtiden.

Hollandsk fløjspiller har haft det svært efter skade

07.03.2026 07:03 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Alec var ikke i tvivl: - Jeg vidste godt, at det nok var min sidste kamp i en Aalborg-trøje I midten af februar snakkede TV2 Nord med hollandske Alec Smit, der var lykkelig over sin tid i Aalborg Håndbold, efter han blev hentet til klubben som erstatning for Patrick Wiesmach, der i den igangværende sæson har været gennem en større skulderoperation. Inden Aalborg ringede, var Alec Smit nemlig klubløs, og han havde altså ikke selv regnet med, at det ville være aalborgenserne, der ville give ham en chance. Efter kort tid i Aalborg blev hollænderen desuden udtaget til EM for det hollandske landshold, hvilket han selv fortalte, var på grund af den aalborgensiske håndboldklub, og at han var meget taknemmelig. Dog gik der ikke lang tid fra, at han havde den snak med TV2 Nord, til at han pludselig røg i gulvet i smerte i weekendens kamp mod HØJ Elite. Her pådrog Alec Smit sig en korsbåndsskade, og han er derfor ude i det næste års tid. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været svært. Jeg følte, at jeg var i et godt flow, og jeg nød virkelig også hverdagen her i klubben. Nu er det så en knæskade, som tager nok et år, og som ikke er kommet på det bedste tidspunkt, selvom der aldrig er et godt tidspunkt til det, men det gav selvfølgelig også nogle overvejelser til fremtiden. - Men allermest er jeg bare skuffet over, at jeg ikke kan bidrage mere. Klubben har nogle målsætninger og nogle fede kampe, som jeg ikke kan være med til nu, og jeg føler, det er svært at bidrage på den samme måde, når man er skadet, fortæller Alec Smit. Vidste det med det samme I momentet, hvor hollænderen røg i gulvet, blev der helt stille i den næsten udsolgte Sparekassen Danmark Arena, der ellers er kendt for at kunne lave stemning og larm. Det eneste, man kunne høre fra tribunerne, var ord som 'åh nej' og 'av, av'. Og inde på banen vidste hovedpersonen også selv, at det ikke var godt. - Jeg vidste det godt med det samme. Jeg kunne mærke det i knæet med det samme. Da jeg lå på gulvet, gik der en masse tanker gennem hovedet om sæsonen, fremtiden og om alt. Jeg kan ikke huske så meget fra hallen, men jeg har set noget video, og jeg har fået at vide, at jeg fik klapsalver af fansene og at mine holdkammerater kom og hjalp, det varmer selvfølgelig en, og det er virkelig rart. Men jeg kommer nok aldrig til at kunne glemme den her situation, fortæller Aalborg-spilleren. Se episoden her: - Jeg vidste godt, at det nok var min sidste kamp i en Aalborg-trøje Fordi den hollandske spiller er kaldt ind som erstatning for Patrick Wiesmach, så er han altså også kun på kontrakt med klubben i den igangværende sæson. Ifølge Alec Smit har Aalborg Håndbold dog tilbudt at hjælpe ham, også når hans kontrakt ikke længere er gældende, og det er hollænderen meget taknemmelig for. - Først og fremmest er det slet ikke et selvfølge, og jeg tror ikke, der er mange klubber, som melder sådan noget ud med det samme, efter sådan noget her er sket, pointerer han og fortsætter: - Jeg må være ærlig omkring, at det er nogle af de første tanker, man har, hvis man får en slem skade, er ude i et år, og ikke har kontrakt til det, så er det svært at lave en god genoptræning. Men den måde klubben tager hånd om mig, gør, at jeg kan sikre mig en god genoptræning og en fair chance til at komme tilbage på banen, så det sætter jeg virkelig tror pris på, og det tror jeg også kendetegner klubben, at de tør og har mod på sådan noget, tilføjer han. Selv havde han ikke regnet med, at klubben ville tilbyde sin hjælp efter, men alligevel kommer det ikke helt bag på fløjspilleren. - Som spiller kan man ikke forvente det, eller spørge og bede om det, så det var også derfor, jeg ville ind i hallen igen i anden halvleg af kampen (mod HØJ, red.), for jeg vidste godt, at det nok var min sidste kamp i en Aalborg-trøje, så nej, jeg havde ikke forventet det, men de her sidste måneder i klubben har været sindssyge gode, og det passer rigtig godt til klubben, at de gør sådan noget. Så som spiller er man overrasket over det, men det passer godt til klubben, forklarer han. Til søndagens kamp havde Alec Smit besøg fra Holland. - Jeg havde nogle gæster fra Holland og min kæreste, som var en del af genoptræningen sidste gang, mit korsbånd røg, så hun ved godt, hvordan situationen vil se ud de næste måneder, så jeg tror også, hun frygtede det med det samme. Hun blev heldigvis taget godt imod af de andre kærester og spillerkoner, men de har nok godt kunnet ane det, da jeg lå på gulvet, men det var selvfølgelig en forskrækkelse, fortæller han. Men selvom det kan se lidt sort ud i momentet for den hollandske Aalborg Håndbold-spiller, så er han dog helt sikker på én ting. - Jeg har prøvet det en gang før, så jeg ved, at jeg kan gøre det igen, men det kommer til at være hårdt, konstaterer han og fortsætter: - Jeg har heldigvis gode rammer her og et godt miljø med et hold og en klub, der støtter mig, så jeg tror, det kommer til at gøre det nemmere, men jeg skal knokle på, og ligesom klubben har ambition om at vinde alt, så skal jeg måske udnytte det til at arbejde hårdt og få en chance for at komme tilbage på banen, afslutter Alec Smit.

Alec var ikke i tvivl: - Jeg vidste godt, at det nok var min sidste kamp i en Aalborg-trøje

07.03.2026 07:03 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
36-årig kvinde i kritisk tilstand efter grov voldsepisode Fredag aften var Nordjyllands Politi massivt til stede Istedgade i det centrale Aalborg. Lørdag morgen oplyser vagtchef Thomas Ottesen til TV2 Nord, at en 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand efter en episode med grov vold. Han fortæller videre, at en 24-årig mand er sigtet for grov vold, og en 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand. Den anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør. TV2 Nord følger sagen.

36-årig kvinde i kritisk tilstand efter grov voldsepisode

07.03.2026 06:45 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Boom i elbiler kræver efteruddannelse hos mekanikere Det er en ny virkelighed for mekanikerne. Det stærkt øgede salg af elbiler har sat gang i en efteruddannelsesbølge indenfor faget. For el- og hybrydbilernes teknologi skaber nye krav til mekanikerne. Mikkel Stokholm Mørk var én blandt mange, der tirsdag havde taget turen til Frederikshavn for at dygtiggøre sig. Han har som udlært makket med biler i mere end et årti, og ifølge mekanikeren er der sket en kæmpe udvikling i branchen. Han skruer mindre og bliver knap så beskidt. - Der er færre reparationer på fossilbiler, fordi dem ser vi ikke så tit mere. Vi ser dem selvfølgelig stadigvæk, men det er ikke i samme omfang, og så er der kommet langt flere elektroniske reparationer på elbiler, siger han. Hos Autobranchens Udviklingscenter, som afholder et væld af kurser, efteruddanner de hvert år 3000 mekanikere, og efterspørgslen er ifølge dem eksploderet. Folk kommer sågar til fra det meste af Europa.

Boom i elbiler kræver efteruddannelse hos mekanikere

07.03.2026 06:04 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Efterspørgslen er eksploderet, og Mikkel ruster sig til fremtiden Det er en ny virkelighed for mekanikerne. Det stærkt øgede salg af elbiler har sat gang i en efteruddannelsesbølge indenfor faget. For el- og hybrydbilernes teknologi skaber nye krav til mekanikerne. Mikkel Stokholm Mørk var én blandt mange, der tirsdag havde taget turen til Frederikshavn for at dygtiggøre sig. Han har som udlært makket med biler i mere end et årti, og ifølge mekanikeren er der sket en kæmpe udvikling i branchen. Han skruer mindre og bliver knap så beskidt. - Der er færre reparationer på fossilbiler, fordi dem ser vi ikke så tit mere. Vi ser dem selvfølgelig stadigvæk, men det er ikke i samme omfang, og så er der kommet langt flere elektroniske reparationer på elbiler, siger han. Hos Autobranchens Udviklingscenter, som afholder et væld af kurser, efteruddanner de hvert år 3000 mekanikere, og efterspørgslen er ifølge dem eksploderet. Folk kommer sågar til fra det meste af Europa. - Vi er tæt på at være der, hvor vi ikke har plads til nye hold. Vi er en gang imellem nødt til at sige; 'du kan komme på et kursus om et halvt år,' siger Sølve Gudmundsen, der er underviser. Strøm på elbilsalg I februar kørte 94,4 procent af alle nye biler i Danmark ud fra forhandlerne på ren el. Det oplyser Mobility Denmark. Elbiler udgør nu cirka 20 procent af bilerne på de danske veje. - Der har altid været elektronik i bilerne, men nu er der bare kommet meget mere. Med batterier og invertere. Jeg vil næsten sige, at man skal have en halv baggrund som elektriker, siger Sølve Gudmundsen. I dag er der fortsat på den gode side af 1,6 millioner indregistrerede benzinbiler i Danmark. Det er mere end det tredobbelte sammenliget med elbilerne. Og selvom alle mekanikere måske ikke er lige begejstrede for udviklingen, så er folk på kurses i Frederikshavn klar til at omstille sig den nye virkelighed. - Uddannelsesmæssigt vil det kræve meget mere af os at følge med udviklingen og give de danske teknikere, det de skal have for at kunne klare fremtidens opgaver, fortæller Sølve Gudmundsen. - Det er den vej, det går. Det kan vi ikke lave om på. Hvis vi vil have et arbejde fremadrettet, så bliver vi nødt til at tage de kurser, vi skal have for at kunne skrue i de biler, så det giver mening, siger Mikkel Stokholm Mørk.

Efterspørgslen er eksploderet, og Mikkel ruster sig til fremtiden

07.03.2026 06:04 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Fjerritslev-drab for retten mandag På en tidlig og kold novembermorgen i 2024 blev en 29-årig mand overfaldet af tre personer med baseballbat og kniv foran sin hoveddør på Vestergade i Fjerritslev. Et overfald, der kort tid senere endte med at koste manden livet som følge af de knivstik og slag, han var blevet udsat for. Mandag er en 26-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 33 og 46 år på tiltalebænken ved Retten i Hjørring - tiltalt for i fællesskab og efter forudgående aftale at have dræbt den 29-årige mand. følge anklageskriftet skete overfaldet 24. november 2024 klokken 04.50 på Vestergade i Fjerritslev. Her skulle den nu 33-årige mand, der er blandt de tre tiltalte, først have lokket den nu afdøde ud ad sin hovedindgang, inden den nu 26-årige kvinde startede med at slå den 29-årige mand i hovedet med et baseballbat.  

Fjerritslev-drab for retten mandag

07.03.2026 05:06 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Ung mand i Fjerritslev dræbt foran sin hoveddør - nu skal sagen for retten På en tidlig og kold novembermorgen i 2024 blev en 29-årig mand overfaldet af tre personer med baseballbat og kniv foran sin hoveddør på Vestergade i Fjerritslev. Et overfald, der kort tid senere endte med at koste manden livet som følge af de knivstik og slag, han var blevet udsat for. Mandag er en 26-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 33 og 46 år på tiltalebænken ved Retten i Hjørring - tiltalt for i fællesskab og efter forudgående aftale at have dræbt den 29-årige mand. Døde på fortovet Ifølge anklageskriftet skete overfaldet 24. november 2024 klokken 04.50 på Vestergade i Fjerritslev. Her skulle den nu 33-årige mand, der er blandt de tre tiltalte, først have lokket den nu afdøde ud ad sin hovedindgang, inden den nu 26-årige kvinde startede med at slå den 29-årige mand i hovedet med et baseballbat.   Efterfølgende tildelte den nu 46-årige mand ofret to knivstik - et i brystet og et i ryggen - ligesom kvinden også skal have stukket ud efter den 29-årige mand. Alt imens den 33-årige så til fra kort afstand, inden de tre personer forlod stedet i fællesskab. Kort tid efter afgik den 29-årige mand ved døden. De tre tiltalte blev anholdt i Brovst blot et par timer efter drabet. Der var ifølge politiet tale om et internt opgør mellem de tiltalte og ofret. De er alle tiltalt efter straffelovens bestemmelse om manddrab. De tiltalte nægter sig alle skyldige i den rejste tiltale.

Ung mand i Fjerritslev dræbt foran sin hoveddør - nu skal sagen for retten

07.03.2026 05:02 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
White Hawks slutter rædselssæson med svidende nederlag Katastrofen må siges at være total for Frederikshavn White Hawks. I sæsonens sidste kamp fik de gedigent tæsk af Herlev Eagles, der vandt over høgene 6-0. Dermed slutter, hvad man vist godt kan konkludere har været en mareridtssæson for holdet. Holdet har haft en mildest talt elendig sæson, hvor de slutter sidst i ligaen, og for andet år i træk misser slutspillet. Sidste weekend præsenterede holdet ny cheftræner, og det er 30-årige Casper Stockfisch, der skal forsøge at genrejse et hold i krise.

White Hawks slutter rædselssæson med svidende nederlag

06.03.2026 20:42 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Politiaktion i det centrale Aalborg: Beboere må ikke forlade lejlighederne Fredag aften har Nordjyllands Politi afspærret Istedgade i Aalborg, hvor beboerne i øjeblikket ikke har lov til at forlade deres lejligheder. Ifølge TV2 Nords oplysninger er der sket en 'alvorlig hændelse', og både hundepatruljer, indsatsleder og patruljevogne er til stede i øjeblikket. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi fortæller, at de er tilstede på grund af en voldssag, som han på nuværende tidspunkt ikke kan sige mere om. - Det er sket i en lejlighed i Istedgade, og vi er til stede for at sikre spor og for at tage de efterforskningsskridt, vi skal tage, og så kører vi igen, siger Rene Kortegaard. Årsagen til, at gaden er spærret af, er fordi, politiet bruger hundepatruljer til at sikre spor. - Vi skal se, om der er nogen, der har smidt noget på vej væk. Politiet har endnu ikke nogen anholdte i sagen. Tidligere har der også været en akutbil, der dog har forladt stedet. Opdateres...

Politiaktion i det centrale Aalborg: Beboere må ikke forlade lejlighederne

06.03.2026 20:38 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
AaB-katastrofe lurer efter sent nederlag Superliga-nedrykkerne fra AaB er i store problemer i 1. division, hvor det fredag aften blev til et sent 1-0-nederlag hjemme mod Aarhus Fremad. Katastrofen lurer dermed for AaB, der er placeret på syvendepladsen – uden for oprykningsspillet – med to runder tilbage af grundspillet. Esbjerg strøg på andenpladsen med en 1-0-sejr over HB Køge, mens Kolding IF vandt 2-1 over Hobro.

AaB-katastrofe lurer efter sent nederlag

06.03.2026 20:20 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Dronning Margthe lagde vejen forbi Voergaard Der har ikke været en større renovering af Voergaard Slot i 60 år. Men i øjeblikket er der en større restaurering i gang, der blandt andet skal bringe stedets stenportal tilbage til fordums storhed. Og det projekt tiltrækker opmærksomhed. Her på TV2 Nord har vi blandt andet kigget på arbejdet med at restaurere Danmarks største stenportal fra renæssancetiden i dokumentaren 'Stennnørden og pragtportalen'. Nu har projektet også tiltrukket sig royal opmærksomhed. H.M. Dronning Margrethe lagde torsdag vejen forbi for at få et indblik i arbejdet, skriver Voergaard Slot på deres Facebookside. Det var restaureringsarkitekt Mette Marciniak, der også leder arbejdet med at restaurere stenportalen, som introducerede projektet for Hendes Majestæt.

Dronning Margthe lagde vejen forbi Voergaard

06.03.2026 19:26 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Fornemt besøg på Voergaard Slot: Dronning Margrethe lagde vejen forbi Der har ikke været en større renovering af Voergaard Slot i 60 år. Men i øjeblikket er der en større restaurering i gang, der blandt andet skal bringe stedets stenportal tilbage til fordums storhed. Og det projekt tiltrækker opmærksomhed. Her på TV2 Nord har vi blandt andet kigget på arbejdet med at restaurere Danmarks største stenportal fra renæssancetiden i dokumentaren 'Stennnørden og pragtportalen'. Nu har projektet også tiltrukket sig royal opmærksomhed. H.M. Dronning Margrethe lagde torsdag vejen forbi for at få et indblik i arbejdet, skriver Voergaard Slot på deres Facebookside. Det var restaureringsarkitekt Mette Marciniak, der også leder arbejdet med at restaurere stenportalen, som introducerede projektet for Hendes Majestæt. Under restaureringen er der nemlig gjort flere overraskende fund. Eksempelvis er portalen udhugget i en helt anden type sandsten, end dem der blev brugt i eksempelvis kongelige slotte. Derudover fik Dronningen også en rundvisning på slottet af bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen og besøgschef Janne Tornvig Bak.

Fornemt besøg på Voergaard Slot: Dronning Margrethe lagde vejen forbi

06.03.2026 19:21 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Nabostrid gør formand bekymret En nabostrid i Thisted mellem et lokalt forbund og en bygherre er nået til et punkt, hvor forbundet er bekymret på vegne af de borgere, som bruger forbundets lokaler.

Nabostrid gør formand bekymret

06.03.2026 18:45 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Forbund i nabostrid I 46 år har Dansk Handicap Forbund holdt til i lokalerne på Kr. Kolds Gade 1 i midten af Thisted. En bygning som forbundet har fået af Thisted Kommune. Men nu er der opstået en svær situation for forbundet, som bekymrer formanden Laila Toftdal. For naboen til forbundet på Kr. Kolds gade 1A har en parkeringsplads, der grænser helt op til forbundets lokaler. Og det er hér, problemet opstår. For nu har ejeren af nabogrunden til forbundet sat nogle betonklodser på omkring en halv meter op på sin grund, og det er dém, som bekymrer Laila Toftdal. - Med den type folk, som kommer her, de kunne jo falde over klodserne, siger hun. Og der kommer en del mennesker forbi i løbet af en uge. Dansk Handicap Forbund arrangerer både banko, strikkecaféer og låner lokalet ud. Og brugerne, der kommer, er alle udstyret med et CPR-nummer af ældre dato og ofte også en rollator. Ikke for at genere Selv oplever Laila Toftdal, at ejeren af nabogrunden, Henrik Bojsen Jensen, har sat betonklodserne for at genere brugerne af forbundets lokaler. Det afviser naboen dog selv. Har du sat betonklodserne op for at genere Dansk Handicap Forbund? - Nej, jeg kunne aldrig drømme om at genere dem. Klodserne står inde på min grund, siger Henrik Bojsen Jensen, der er direktør for byggefirmaet HBJ Projektudvikling A/S. Tidligere har forbundet brugt naboens parkeringsplads, når de skulle til arrangement. Men det kan de ikke mere, for grunden har skiftet funktion og bliver brugt til noget andet i dag. - De (Forbundet red.) holder på min grund, og det skal de ikke, siger Henrik Bojsen Jensen, der fortæller, at han bruger grunden til at opmagasinere materialer til sit byggefirma. Derfor generer det ham, at gæsterne til forbundet benytter hans parkeringsplads. Kan du forstå, hvis de er bekymrede for, at nogle ældre kan komme til skade ved klodserne? - Nej, for de skal slet ikke være tæt på de klodser, de står inde på min grund, lyder det fra Henrik Bojsen Jensen. Det argument accepterer formanden for Dansk Handicap Forbund, men hun er stadig bekymret over, at de er blevet opsat. Er det ikke i orden, at han har set betonklodserne op på sin egen private grund? - Det kan jeg også godt respektere, siger Laila Toftdal, der fortæller, at hun har hængt skilte op i forbundets lokaler, hvor der står, at man ikke skal holde på nabogrunden. For hende er det bare vigtigt, at klodserne kan være farlige. Oplever ingen dialog Henrik Bojsen Jensen fortæller dog, at det ikke er mere end tre uger siden, at han sidst selv observerede, at der holdt en bil på hans parkeringsplads. Noget der frustrerer ham, når han har brug for pladsen. - Jeg har været inde og sige, at de ikke skal holde på min grund. Man skal respektere hinanden, siger Henrik Bojsen Jensen, og fortæller, at han ikke oplever villighed til dialog den anden vej. Det er dog ikke en dialog Laila Toftdal har været en del af. Hun mener ikke selv at have haft dialog med naboen i mange år. Desuden er hendes klare opfattelse, at naboen ikke er interesseret i at tale sammen. Hvis klodserne er så store, som du siger, burde man ikke nemt kunne undgå dem? - Jo måske, men der er er mange, som er dårligt seende. Og hvis de så kommer med en rollator, så kan de nemt skubbe ind i sådan en klods. Folk kan komme til skade, siger Laila Toftdal. Henrik Bojsen Jensen oplyser, at han har henvendt sig til politiet i sagen. Det har ikke været muligt for TV MIDTVEST at få det bekræftet.

Forbund i nabostrid

06.03.2026 18:45 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Indsamlede 230.000 kroner på Fodboldtrøje Fredag Det er en af de eneste dage på året, at de må spille fodbold på kontoret. Revisionsfirmaet Beierholm i Aalborg har i dag fejret Fodboldtrøje Fredag, hvor de indsamler penge til Børnecancerfonden. Dagen har blandt andet budt på jonglerings-duel på kontorerne, fodboldquiz og ikke mindst stadionplatte og cocio til frokost. Og i dagens anledning er skjorten også blevet skiftet ud med en selvvalgt fodboldtrøje. - Normalt sidder vi rundt omkring i et hus og er adskilt fra hinanden, men når du møder en fodboldtrøje, er der en naturlig connection uanset hvem du er eller hvor i huset, du sidder, fortæller ledende partner, Henrik Bjørn iført sin røde Manchester United trøje. Sidste år indsamlede firmaet hele 198.000 kroner på landsplan, og i år har de overgået sig selv med et rekordstort beløb på lige knap 230.000 kroner. Indtil videre er der alt i alt doneret 11 millioner kroner til Børnecancerfonden, oplyser Danske Spil.

Indsamlede 230.000 kroner på Fodboldtrøje Fredag

06.03.2026 17:51 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
- Det rammer i hjertet Det er en af de eneste dage på året, at de må spille fodbold på kontoret. Revisionsfirmaet Beierholm i Aalborg har i dag fejret Fodboldtrøje Fredag, hvor de indsamler penge til Børnecancerfonden. Dagen har blandt andet budt på jonglerings-duel på kontorerne, fodboldquiz og ikke mindst stadionplatte og cocio til frokost. Og i dagens anledning er skjorten også blevet skiftet ud med en selvvalgt fodboldtrøje. - Normalt sidder vi rundt omkring i et hus og er adskilt fra hinanden, men når du møder en fodboldtrøje, er der en naturlig connection uanset hvem du er eller hvor i huset, du sidder, fortæller ledende partner, Henrik Bjørn iført sin røde Manchester United trøje. Fodbold på kontoret Det er måske et særsyn, men Beierholms medarbejdere har i dag bevist, at man godt kan spille fodbold i blankpudsede revisor sko. - Den afdeling, der kan lave flest kreative jongleringer, eller holde bolden kørende længst, vinder jonglerings konkurrencen her på kontoret, fortæller Jesper Andreas Christiansen, manager for Beierholm. Og den helt store præmie er naturligvis æren. Se indslaget her: Fordobler beløb Det er femte gang Beierholms medarbejdere indsamler penge til kræftramte børn. - På alle lokationer er der nogle, der enten selv har eller kender nogle med kræftramte børn, og det rammer jo i hjertet på ethvert menneske, lyder det fra Henrik Bjørn. Sidste år indsamlede firmaet hele 198.000 kroner på landsplan, og i år har de overgået sig selv med et rekordstort beløb på lige knap 230.000 kroner. Beierholms medarbejdere har selv doneret et beløb, hvorefter firmaet har fordoblet det samlede resultat. - Det er en ekstrem proces, man skal igennem som familie, hvis man bliver ramt af det her. Sådan en dag som denne, er med til at sætte fokus på det, fortæller Henrik Bjørn.

- Det rammer i hjertet

06.03.2026 17:51 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Frederikshavn Kommune tillader alligevel vælgermøde i offentlig bygning Borgerforeningen Skagen Byting kan ånde lettet op, efter en kovending fra Frederikshavn Kommune. Foreningens annoncerede vælgermøde 19. marts på Kappelborg i Skagen kan nu alligevel godt blive til noget. Arrangementet har ellers hængt i en tynd tråd, efter Skagen Byting fik besked om, at det strider imod et notat fra Frederikshavn Kommune at anvende den kommunale bygning Kappelborg til politisk vælgermøde. - Nu bruger vi sund fornuft, og der må gerne være vælgermøde på biblioteket på Kappelborg i Skagen, siger borgmester Jon Andersen (V). Han erkender, at der er tale om en fejl, når arrangøren havde fået at vide, det ikke kunne lade sig gøre på grund af et kommunalt notat. - Det har ikke været intentionen med notatet at afskære nogen fra at holde valgmøde, men det kan tolkes som om, det er seks uger før valget, det skal holdes, og det giver jo ingen mening og kan ikke lade sig gøre i forbindelse med folketingsvalget, siger Jon Andersen og tilføjer, at han nu har taget en drøftelse med den kommunale administration og derefter taget en beslutning om, at man ser bort fra den seks ugers regel, der er beskrevet i notatet.

Frederikshavn Kommune tillader alligevel vælgermøde i offentlig bygning

06.03.2026 17:02 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Ny drejning i strid om vælgermøde i Skagen Borgerforeningen Skagen Byting kan ånde lettet op, efter en kovending fra Frederikshavn Kommune. Foreningens annoncerede vælgermøde 19. marts på Kappelborg i Skagen kan nu alligevel godt blive til noget. Arrangementet har ellers hængt i en tynd tråd, efter Skagen Byting fik besked om, at det strider imod et notat fra Frederikshavn Kommune at anvende den kommunale bygning Kappelborg til politisk vælgermøde. - Nu bruger vi sund fornuft, og der må gerne være vælgermøde på biblioteket på Kappelborg i Skagen, siger borgmester Jon Andersen (V). - Det har ikke været intentionen Han erkender, at der er tale om en fejl, når arrangøren havde fået at vide, det ikke kunne lade sig gøre på grund af et kommunalt notat. - Det har ikke været intentionen med notatet at afskære nogen fra at holde valgmøde, men det kan tolkes som om, det er seks uger før valget, det skal holdes, og det giver jo ingen mening og kan ikke lade sig gøre i forbindelse med folketingsvalget, siger Jon Andersen og tilføjer, at han nu har taget en drøftelse med den kommunale administration og derefter taget en beslutning om, at man ser bort fra den seks ugers regel, der er beskrevet i notatet. Det betyder, at der må holdes et valgmøde på biblioteket i Skagen, et på biblioteket i Frederikshavn og et på biblioteket i Sæby. Notatet skal genbesøges Selv om borgmesteren understreger, at notatet er tænkt i bedste mening, så mener han, der er grund til at kigge på det igen. - Vi skal have genbesøgt det notat, lyder det fra Jon Andersen, som genkender sig en lignende debat om afholdelse af valgmøder i forbindelse med kommunalvalget sidste år. På det tidspunkt undrede han sig som borgmesterkandidat over retningslinjerne for brug af kommunale bygninger til valgmøder på tværs af politiske partier. - Vi skal i dialog om det, og jeg kunne forestille mig, at vi kunne samles til større valgdebatter rundt om i kommunen, men der er mange argumenter, og derfor skal vi også på den anden side af folketingsvalget genbesøge det notat, der ligger for nuværende, siger Jon Andersen. Borgmesterens beslutning om alligevel at tillade valgmøde med deltagelse af opstillede kandidater på tværs af partier i Frederikshavn-kredsen bliver taget godt imod i Skagen. - Trods det at vælgermøde alene må finde sted på biblioteket, hvor der ikke er plads til helt så mange som planlagt, så bliver mødet til noget, lyder det fra formanden Ole Bjerg Lauritzen.

Ny drejning i strid om vælgermøde i Skagen

06.03.2026 16:57 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Så hurtigt skal det gå - Landmænd står i en gordisk knude. Sådan siger Jonas Ellitsgaard Jensen, som selv er landmand. Han forklarer, at han og mange andre landmænd er tilbageholdene med at gå med i den grønne trepart, fordi politikerne har smidt krav om kvælstofregulering oveni hatten. Krav, som landmændene ikke kender omfanget af. - Jeg vil gerne spørge politikerne, hvad de vil gøre ved den her låste situation, hvor man ikke kan sige ja til den grønne trepart, fordi man ikke ved, hvad kvælstofreguleringen giver af nye krav? - Det drejer sig om sundhed En af grundene til at regulere udledningen af kvælstof er for at beskytte havmiljøet og vores drikkevand. Derfor har vi sat to politikere fra hver sin fløj stævne ved Limfjorden i Aalborg. Liselotte Lynge, det er vores havmiljø og drikkevand, man vil tage hensyn til med den her regulering. Er der tid til at vente på at landmændene selv er klar? - Ja, det tror jeg, fordi kunne sagtens gøre det her i samarbejde med landmændene i en realistisk rækkefølge, fremfor den måde, man prøver at gøre det nu, hvor kravene træder i kraft inden kompensationen, svarer Liselotte Lynge, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne. Partiet er ikke med i aftalen om Grøn Trepart, og det er de ikke, fordi de mener, at den putter unødige CO2-afgifter på landbruget. - Vi mener, at det går for stærkt, og det gør det også med den her kvælstofhammer, som man nu også ligger ned over landbruget, lyder det fra Liselotte Lynge. Helt anderledes travlt har Ulrik Appel fra Enhedslisten. Hans parti ville gerne have strammet kravene til kvælstofreguleringen endnu mere. - Det drejer sig om forurening og om sundhed. Vi skal tage det dybt seriøst det, vi har med at gøre, siger Ulrik Appel og fortsætter: - På den ene side er der meget fokus på kræft og på den anden side lukker vi ting ud i grundvandet, der giver kræft. Landbruget er nødt til at omstille sig, ligesom alle andre.

Så hurtigt skal det gå

06.03.2026 16:17 👍 1 🔁 1 💬 0 📌 0
Preview
Frederikshavn Kommune siger nej til valgarrangement i deres lokaler - Jeg er mildest talt chokeret. Sådan lyder det fra Ole Bjerg Lauritzen, der er formand for Skagen Byting, der står bag planerne om et stort valgarrangement på Kulturhuset Kappelborg i Skagen. Reaktionen kommer efter, at borgerforeningen Skagen Byting har fået nej til at holde vælgermødet med repræsentanter for samtlige partier udstillet i Frederikshavn-kredsen til Folketingsvalget. - Bytinget er upartisk, og det er helt uforståeligt, at det skulle være et problem, siger Ole Bjerg Lauritzen. Han tilføjer, at borgmester Jon Andersen (V) havde takket ja til at være ordstyrer på valgmødet, men måtte melde fra, da datoen for mødet blev rykket til 19. marts. I stedet bliver det viceborgmester John Lamp Henriksen (K), der kommer til at være ordstyrer til valgarrangementet - vel at mærke, hvis det overhovedet bliver til noget.

Frederikshavn Kommune siger nej til valgarrangement i deres lokaler

06.03.2026 15:14 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
200 gæster er inviteret - nu må de alligevel ikke være i Skagen - Jeg er mildest talt chokeret. Sådan lyder det fra Ole Bjerg Lauritzen, der er formand for Skagen Byting, der står bag planerne om et stort valgarrangement på Kulturhuset Kappelborg i Skagen. Reaktionen kommer efter, at borgerforeningen Skagen Byting har fået nej til at holde vælgermødet med repræsentanter for samtlige partier opstillet i Frederikshavn-kredsen til Folketingsvalget. - Bytinget er upartisk, og det er helt uforståeligt, at det skulle være et problem, siger Ole Bjerg Lauritzen. Han tilføjer, at borgmester Jon Andersen (V) havde takket ja til at være ordstyrer på valgmødet, men måtte melde fra, da datoen for mødet blev rykket til 19. marts. I stedet bliver det viceborgmester John Lamp Henriksen (K), der kommer til at være ordstyrer til valgarrangementet - vel at mærke, hvis det overhovedet bliver til noget. Ikke tilladt For Skagen Byting har nu efter invitationerne til samtlige politikere er sendt ud, og arrangementet er så godt som planlagt, fået at vide, at det ikke må holdes i den kommunale bygning Kappelborg i Skagen. Årsagen er, at Frederikshavn Kommune ikke tillader, at offentlige bygninger anvendes til politiske arrangementer. Det fremgår af et notat fra kommunen fra juni 2025. - Jeg forstår det ikke, det er et kultur og demokratimøde. Alle partier bakker op og glæder sig til arrangementet, og der må da være en kommunikationsbrist et sted, for borgmesteren sagde da ikke noget om, at der skulle være et problem i det, da vi kontaktede ham med henblik på, at han skulle være ordstyrer. Han sagde ja tak, siger Ole Bjerg Lauritzen. Fra politisk side undrer det også formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Frederikshavn Byråd, Anders Brandt Sørensen, at det tilsyneladende ikke er tilladt at afvikle det planlagte vælgermøde med repræsentanter fra alle opstillede partier til Folketingsvalget. - Hvis ikke det er kommunens opgave at holde politiske møder, så ved jeg ikke, hvis det er. Det er et demokrati, og vi skal åbne døren og sige velkommen indenfor i vores institutioner, jeg kan ikke se, hvad der er galt i det. Vi laver lige nu en masse sammen-om-strategier i Frederikshavn Kommune, men lige præcis sammen om demokratiet er åbenbart ikke vigtigt. Det er det for mig, siger Anders Brandt Sørensen (S). Risikerer aflysning Tilbage sidder Skagen Byting og ved ikke helt, hvad man nu skal stille op. Der er umiddelbart ingen plan b, for det eneste sted, der ifølge formanden for borgerforeningen er plads til de omkring 200 deltagere, som foreningen satser på vil dukke op til det store vælgermøde, er på Kulturhuset Kappelborg. - Vi kan risikere at måtte aflyse, det er bestemt en mulighed, men jeg forstår det ikke, det er noget mudder det her, fastslår Ole Bjerg Lauritzen. TV2 Nord har været i kontakt med borgmester Jon Andersen (V) om sagen, men han er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

200 gæster er inviteret - nu må de alligevel ikke være i Skagen

06.03.2026 15:09 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Væddeløbsbane tænker ud af boksen: Vil skabe Nordjyllands største koncertplads Aalborg Væddeløbsbane og Aalborg Live har valgt at forene sig og indgå et samarbejde, der skal bane vejen for store koncerter og events på væddeløbsbanen. Det skriver Aalborg Live og væddeløbsbanen i en pressemeddelelse. Efter planen skal der muligvis allerede være koncerter i 2026, mens man på længere sigt har ambitionen om en årligt tilbagevendende musikfestival fra 2028 med plads til over 50.000 publikummer. Det skal blandt andet muliggøres ved, at Aalborg Væddeløbsbane i første omgang investerer et millionbeløb i klargøring af arealet, så der kan være 25.000 publikummer til koncerter og events. Klargøringen indbefatter blandt andet etablering af nye drænløsninger og erstatningsnatur samt sikring af de fornødne tilladelser. - Aalborg Væddeløbsbane er en uslebet diamant af en koncertplads, som bare ligger og venter på os for enden af Plusbuslinjen. Vi drømmer om store koncerter og events netop her, udtaler direktør for Aalborg Live, Lasse Rich Henningsen.

Væddeløbsbane tænker ud af boksen: Vil skabe Nordjyllands største koncertplads

06.03.2026 14:38 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Plads til 50.000: Vil skabe Nordjyllands største koncertplads 50.000 publikummer og en årligt tilbagevendende musikfestival i det vestlige Aalborg. Det er ambitionen bag en samarbejdsaftale mellem Aalborg Væddeløbsbane og Aalborg Live, der skal bane vejen for store koncerter og events på væddeløbsbanen. Og ambitionen er klar: Man vil skabe Nordjyllands største koncertplads. - Aalborg Væddeløbsbane kan med ganske få greb stå klar som Nordjyllands største og bedst placerede koncertplads. Senere i år har vi plads til 25.000 publikummer. På længere sigt kan det blive over 50.000 publikummer. På nuværende tidspunkt står banen reelt ledig til koncerter og events 320 dage om året, siger Lars Hellerup, der er banechef hos Aalborg Væddeløbsbane, i en pressemeddelelse. Efterspørgsel overstiger udbud Væddeløbsbanen investerer derfor et millionbeløb i klargøring af arealet, så der kan være 25.000 publikummer til koncerter og events, og håbet er, at det kan stå klar allerede til august. På sigt er det meningen, at der skal afholdes en musikfestival fra 2028, hvor der skal være plads til over 50.000 publikummer. - Nordjyderne higer efter ambitiøse koncerter og events. En spørgeundersøgelse udført af Nordstat for Dansk Erhverv og Dansk Live i januar 2025 viser, at 51 procent af nordjyderne går til koncert mindst en gang om året, og at danskerne går til koncerter hele livet. Vi ved samtidig fra flere undersøgelser, at mere end hver tredje borger udtaler, at et rigt kulturliv gør lokalområdet til et bedre sted at bo. Vi tror på, at efterspørgslen i Nordjylland på nuværende tidspunkt overstiger udbuddet, siger Lasse Rich Henningsen, der er direktør i Aalborg Live. Tilladelser og erstatningsnatur For at blive klar måske allerede til august kræver det, at der bliver etableret nye drænløsninger og erstatningsnatur. Men de fornødne tilladelser er endnu heller ikke på plads. Allerede nu har Aalborg Live 40 nordjyske virksomheder med som partnere. - Aalborg Væddeløbsbane er en uslebet diamant af en koncertplads, som bare ligger og venter på os for enden af PlusBuslinjen. Vi drømmer om store koncerter og events netop her, udtaler direktør for Aalborg Live, Lasse Rich Henningsen. Også hos Aalborg Kommune er der glæde at spore over planerne. - Jeg glæder mig meget over nyheden om dette samarbejde mellem Aalborg Væddeløbsbane og Aalborg Live. Det er vigtigt for Aalborg Kommune at understøtte et ambitiøst initiativ som dette, og det bliver spændende at følge udviklingen den kommende tid, siger rådmand for fra klima, kultur og sundhed i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V).

Plads til 50.000: Vil skabe Nordjyllands største koncertplads

06.03.2026 14:33 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Ny fanprotest mod tysk ejerskab koster AaB bøde på 50.000 kroner Fodboldklubben AaB kan endnu en gang føje en bøde udstedt af Fodboldens Disciplinærinstans til regnskabet efter årets første hjemmekamp mod Hillerød 27. februar. Fredag er AaB blevet tilkendt en bøde på 50.000 fra disciplinærinstansen efter kast af blandt andet tennisbolde og papirsedler fra tribunen mod banen, hvilket medførte en kampafbrydelse på et par minutter i kampens 27. minut. Samtidig straffes klubben for fansenes brug af romerlys og kast af ølkrus mod banen. 'Fodboldens Disciplinærinstans vurderer på baggrund af dommerens indberetning samt redegørelsen fra AaB, at AaB har et objektivt ansvar for, at der under kampen blev antændt samlet 3 stk. pyroteknik i klubbens tilskuerafsnit samt kastet minimum 1 stk. ølkrus, tennisbolde og papir mod banen, hvoraf kastene af tennisbolde og papir medførte en kampafbrydelse på ca. to minutter,' lyder det i disciplinærinstansens bemærkninger til sagen. Ikke første gang AaB-fansene har gentagne gange protesteret mod det tyske ejerskab af den nordjyske fodboldklub, og det er ligeledes i dette lys, at den seneste episode med kast af tennisbolde og sedler skal ses. I forbindelse med hjemmekampen 15. august sidste år mod Horsens fandt lignende protester sted, og dengang kostede kast af tennisbolde og papirsedler klubben en bøde på 35.000 kroner, efter kampen måtte afbrydes to gang. Papirstykkerne skulle i øvrigt forestille billetter - uden retur - til Tyskland, som en slet skjult hilsen til AaB's tyske ejerskab, SSE22, og deres hovedsæde i Hamborg. Dengang udtalte AaB-direktør Michael Tuxen Boll til Nordjyske, at han syntes, at fansene var gået for langt, fordi man med denne type protest forstyrrede kampens afvikling: - Vi er bevidste om, at der er fans, som har stærke holdninger til klubbens majoritets ejerskab, hvilket de også får tilpasselige råderum til ytre. Men i dag syntes jeg at de gik for langt, lød det dengang til mediet. AaB spiller i øvrigt på hjemmebane igen fredag aften klokken 19, hvor de tager imod Aarhus Fremad.

Ny fanprotest mod tysk ejerskab koster AaB bøde på 50.000 kroner

06.03.2026 13:44 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Mand fængslet for besiddelse af 256 gram ketamin En 47-årig mand blev fredag tildelt 11 måneders fængsel ved retten i Aalborg. Det gjorde han, fordi han blev taget med 256 gram ketamin, som han havde i sinde at sælge videre. Det oplyser Nordjyske Anklagere på X. Manden blev anholdt torsdag aften. Han er nu varetægtsfængslet, indtil afsoningen kan påbegyndes.

Mand fængslet for besiddelse af 256 gram ketamin

06.03.2026 13:21 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0
Preview
Nordjylland har flest svært overvægtige I Nordjylland kan vi oftest godt lide at tage førstepladser, men der er altså også nogle førstepladser, som man nok helst vil undgå, og sådan en har nordjyderne netop indtaget. Region Nordjylland overhaler nemlig Region Sjælland i andel af indbyggere, der er svært overvægtige. Det viser tal fra den nye Nationale Sundhedsprofil, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Selvom udviklingen på flere punkter ser ud til at være stagneret, er svær overvægt stadig en udfordring for omkring hver femte dansker. I Region Nordjylland er det nu 22 procent af befolkningen, der er svært overvægtige. - Der er meget stor ulighed i de her tal, og der er en ulig adgang til medicin, råd og vejledning, og hvordan det bliver faciliteret , at man kommer i overvægtsbehandling, siger Mads W. Ø. Larsen, der er General Manager hos Novo Nordisk Danmark. Da den første sundhedsprofil blev lavet tilbage i 2010, var 15,5 procent af danskerne svært overvægtige, efterfølgende er det steget støt for hver nye opgørelse, og i 2021 var tallet oppe på 21,4 procent. I de forgange fire år er udviklingen i andre regioner stagneret, eller der har været små tilbagegange. På landsplan var det i 2021 18,5 procent af befolkningen, der havde et BMI på 30 eller derover, og det er også tilfældet i den nye sundhedsprofil fra 2025.

Nordjylland har flest svært overvægtige

06.03.2026 13:17 👍 0 🔁 0 💬 0 📌 0